Morten Hjelholt er blevet udpeget som rådsmedlem til Det Centrale Handicapråd

Leder af DID-LAB, Morten Hjelholt, er blevet udpeget som nyt rådsmedlem til Det Centrale Handicapråd.

Det Centrale Handicapråd rådgiver regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet. Det Centrale Handicapråd skal vurdere samfundsudviklingen set i lyset af FN’s handicapkonvention og have et mere specifikt fokus på udvalgte aspekter af konventionen. Inklusion, tilgængelighed og bekæmpelse af fordomme er centrale opgaver for rådet. Læs mere om rådet. 

Morten Hjelholt har blandt andet forsket i forholdet mellem digitalisering og handicappede borgere med særligt fokus på social inklusion. Det er senest sket i projektet Digital Social Inklusion finansieret af TrygFonden i samarbejde med GladFonden. Han tiltræder som rådsmedlem d. 1. januar 2018.

Ny bog sætter fokus på, hvad digitaliseringen gør ved os

Digitaliseringen omfavner stort set alt og alle i det danske velfærdssamfund. For langt de fleste danske borgere er hverdagen blevet gennemgribende digital over de sidste tyve år. Men hvad vil det egentlig sige at være en digital borger? Og hvordan kan denne nye figur observeres og studeres?

Bogen, Den digitale borger, som udkom d. 2. november 2017 på Hans Reitzels Forlag, stiller skarpt på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål, der er fulgt i kølvandet på de seneste årtiers hastige digitale og samfundsmæssige forandringer. Morten Hjelholt og Jannick Schou (henholdsvis lektor og ph.d.-studerende ved IT-Universitetet) har skrevet bogen på baggrund af flere års fælles forskning.

Ifølge Morten Hjelholt, der leder det nystartede Design, Innovation og Digitaliserings Lab (DID-LAB) på IT-Universitetet, har formålet med bogen været at gøre opmærksom på fremkomsten af en helt ny politisk figur; nemlig den digitale borger.

– Bogen anlægger det perspektiv, at den digitale borger ikke nødvendigvis er den samme alle steder. Denne nye figur er derimod altid indlejret i bestemt praksisser og samfundspositioner. Derfor samler bogen fire udvalgte empiriske nedslagspunkter. Den ser på staten og centraladministrationen og analyserer en række politiske dokumenter og strategier, der er blevet produceret over de seneste to årtier. Den ser på hjemmet, hvor familier er blevet interviewet om deres digitale hverdag og relationer. Den sætter skarpt på borgere med funktionsnedsættelser, hvor digitale løsninger tit kan hjælpe med at overkomme handicaps samtidig med, at det også åbner for nye etiske diskussioner. Og den præsenterer en række fund fra interviews og observationer i kommuners borgerservicecentrer, hvor rollen som frontmedarbejder i en digital tidsalder er blevet markant ændret, forklarer Morten Hjelholt.

I bogen knyttes disse forskellige synsvinkler sammen for at påpege, at der ikke findes ét udsigtstårn, hvorfra den digitale borger kan betragtes. Hvis vi vil forstå digitaliseringens mange potentialer og udfordringer, bliver vi nødt til at undersøge og diskutere de zoner og skæringspunkter, hvori nutidige sociale relationer skabes. Bogen er dermed først og fremmest henvendt til mennesker, der er engagerede i digital og politisk udvikling, og som vil være med til at forstå og løse kommende digitale udfordringer, siger de to forskere.

Bogen ”Den digital borger” er et af de første færdige produkter fra DID-LAB. Laboratoriet har fornylig fået tilknyttet en række eksterne samarbejdspartnere, heriblandt Center for IT-ledelse på Aalborg Universitet, Institut for Menneskerettigheder og flere private virksomheder. Ifølge Morten Hjelholt betyder dette, at det fremadrettet vil blive muligt at dykke endnu dybere ned i analyserne af den digitale borger og det digitale samfund.

Læs mere om bogen her